Byggeleder til serviceafdelingen

Vi søger en engageret byggeleder til at styrke vores serviceteam og sikre effektiv projektgennemførelse, som skaber værdi for vores privatkunder. Dette indebærer alt fra mindre vedligeholdelses- eller renoveringsprojekter til større, faste rammeaftaler med professionelle bygherre og offentlige institutioner.
Hvem er du?
Du er faglært tømrer eller snedker, med en solid forståelse for byggeprocessen og kvalitetsstyring.
Ideelt set har du allerede god erfaring med byggeledelse og tilbudsberegning. Du vil være ansvarlig for at styre og koordinere byggeprojekter, med særlig fokus på service og forespørgsler fra privatkunder. Men vi er en alsidig tømrervirksomhed, så man ved aldrig præcis, hvad dagen byder på!
Du er fagligt stærk og klar til at varetage byggelederfunktionen i en hverdag, hvor det til tider går rigtigt stærkt. Det betyder også, at du skal være klar til at håndtere flere, ofte vidt forskellige, opgaver med et roligt overblik – naturligvis i tæt samarbejde med vores svende, vores andre byggeledere, ledelsen og vores kunder og leverandører.
Det er derfor vigtigt, at du er selvstændig, men du skal samtidig være god til at sikre en positiv dialog og et godt samarbejde.
Vi forventer, at du arbejder systematisk og struktureret, og at du overholder deadlines. Vi vil også sætte stor pris på, at du er typen, som ser løsninger, når andre ser problemer.
Af praktiske årsager lægger vi vægt på, at du bor i pendlervenlig afstand fra Middelfart.
Dine opgaver
Vores nye byggeleder kommer til at tage sig af:
- Projekt- og byggeledelse
- Tilbudsberegning
- Indkøb
- Deltagelse i byggemøder
- Økonomistyring
- Materialebestilling
- Fakturering
- Godkendelse af købsbilag
- Kvalitetssikring samt D&V
- Tidsplaner
- Prisforhandling (underleverandører)
Vi tilbyder
- En spændende hverdag, hvor du får en stor kontaktflade med forskellige interessenter.
- Fleksible arbejdsvilkår med frihed under ansvar.
- Et uformelt miljø med højt til loftet.
- Flere sociale arrangementer i løbet af året, bl.a. årlig grillaften, udflugt og julefrokost.
- En attraktiv lønpakke, der forhandles ud fra dine kvalifikationer.
Hvem er vi?
Kolster A/S er en forholdsvis klassisk tømrervirksomhed i mellemstørrelsen. Vi har en flad organisation, og vi er kendt for at levere kvalitet – hver gang.
Vi beskæftiger ca. 35 fuldtidsansatte tømrere, 2-3 servicesvende, 8-9 lærlinge og 4-5 byggeledere samt en økonomi- og administrationsmedarbejder.
Med vores solide team af dygtige håndværkere har vi tilstrækkelig kapacitet til at løfte både total-, hoved- og fagentrepriser i den offentlige sektor og det private erhvervsliv. Samtidig leverer vi også godt håndværk til private. Vores mål er ikke at være de største, men at være de dygtigste inden for vores felt.
Vi tror på, at det er vigtigt, at man har lyst til at tage på arbejde om morgenen, og vi vægter det gode sammenhold. Og vi tror på, at når vi kender hinanden godt, så arbejder vi også bedre sammen.
Næste skridt
Lyder dette som noget for dig, så ser vi frem til at modtage din ansøgning og CV på mail til info@kolster.dk.
Vi holder løbende samtaler med ansøgere og ønsker stillingen besat hurtigst muligt.
Vil du vide mere om jobbet eller har spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte os på tlf. 64 41 38 56. Spørg efter Tue.
Vi ser frem til at høre fra dig!